|
|||||||||||||||||||||||
|
Du er her: Forside » Hjemme Elektronik » Danskerne skal igen have nyt TVDanskerne skal igen have nyt TVDanskerne får mulighed for mere HD-TV over stueantennen, men nu venter endnu en investering i nyt TV-udstyr. Det er tredje gang inden for tre år at forbrugerne skal til lommerne.Boxer, der er distributør af digitalt TV via det jordbaserede sendenet, har fået lov til at udsende HD-TV på en række frekvenser, som ellers var tiltænkt mobil-TV via DVB-H standarden. DVB-H var den standard, der skulle gøre det muligt at sende TV til små håndholdte enheder såsom smartphones. Men standarden fik aldrig sit gennembrud og droppes nu i Danmark. Hvis kunderne vil have glæde af de nye kommende HD-kanaler, medfører det en udgift til indkøb af nyt, såkaldt DVB-T2 kompatibelt udstyr. Det skriver Mobilsiden.dk. Senest skiftede mange udstyr og TV i slutningen af 2011 / starten af 2012 for at beholde TV 2. Men til manges store overraskelse, så er det helt nye TV, måske slet ikke klar til HD-TV fra Boxer. I Danmark er der sket to skift i digital-TV udstyr indenfor tre år. I 2009 gik man fra analoge udsendelser til digitalt TV (DVB-T med MPEG2). I begyndelsen af 2012 slog DVB-T med MPEG4 for alvor igennem, og nu følger så DVB-T2 ? det tredje skift på blot tre år. Skiftet til DVB-T2 startede allerede i april måned hvor Boxer lancerede HD-TV, der netop kræver et kompatibelt TV eller set top-boks. Det er denne standard, der med beslutningen om ikke at indføre mobil-TV fra Boxer, får mere liv. Da mange danskere ikke har DVB-T2 kompatibelt TV-udstyr i hjemmet, må de endnu engang til lommerne, for at få glæde af de nye HD-TV tilbud. Kilde: Mobilsiden.dk Artikelversion med flere detaljer: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/danskerne-skal-igen-have-nyt-tv,lid.22630/ Artikel med info om lukning af mobil-TV: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/nu-lukkes-mobil-tv-i-danmark,lid.22628/ |
|
Privacy Policy |