Find din lokale håndværker

FIND DIN ELEKTRIKER

  

SENESTE NYT



Artikler

  Du er her: Forside » Forbruger Elektronik » Design-ikoner fra Bang & Olufsen får ny teknologi

Design-ikoner fra Bang & Olufsen får ny teknologi

Bang & Olufsens ikoniske søjlehøjttalere fik betegnelsen ?umuligt lyddesign?, da de i sin tid blev lanceret. BeoLab 6000 og BeoLab 8000 er imidlertid stadig stærkt eftertragtede af kunderne, og nu er de oven i købet blevet opdateret med ny teknologi.

Bang & Olufsens søjlehøjttalere vakte stor opsigt ved lanceringen i 1992. Ingen troede på, at sådan nogle slanke og æstetiske højttalere rent lydmæssigt ville være i stand til at måle sig med de ofte mastodontiske, sorte kasser, som dengang prægede højttalermarkedet. Det bemærkelsesværdige design og den fremragende lyd tiltrak sig imidlertid straks kundernes ? og konkurrenternes ? interesse. BeoLab 6000 og BeoLab 8000 er således blandt de mest kopierede højttalerdesigns i dag.

For at sikre at BeoLab 6000 og BeoLab 8000 også fremover kan være med helt i front, når det handler om de akustiske egenskaber, har Bang & Olufsen opdateret de ikoniske højttalere med en række tekniske forbedringer, ligesom der er sket mindre ændringer på designsiden.

Forstærkere fra Bang & Olufsen ICEpower
BeoLab 6000 og BeoLab 8000 er blevet udstyret med forstærkere på
2 x 125 watt fra Bang & Olufsen ICEpower, nye højttalerenheder og en mindre køleplade takket være forstærkerne fra Bang & Olufsen ICEpower. Den velkendte, fremragende lyd og den elegante fremtoning er selvfølgelig bevaret.

Hvad angår BeoLab 6000, så er der også blevet foretaget en designmæssig ændring på overfladen af foden, hvor solpoleret aluminium nu matcher Bang & Olufsens tv-stande, som højttaleren ofte er placeret i nærheden af.

Manuel tilpasning til rummet
En omskifter i højttalernes stikpanel gør det muligt at tilpasse lyden fra højttalerne i forhold til deres placering i rummet. Der er tre indstillingsmuligheder, så alt efter hvor i rummet højttalerne er placeret ? i et hjørne, ved væggen eller fritstående ? kan brugeren let skifte mellem de forskellige positioner.

I forbindelse med opdateringen har de to søjlehøjttalere skiftet navn til henholdsvis BeoLab 6002 og BeoLab 8002.

Tekniske specifikationer BeoLab 6002

DESIGN - David Lewis
MÅL - (B × H × D)/VÆGT 20 x 110 x 22 cm/5,3 kg
FARVER - Sort/sort, mørkegrå/mørkegrå, rød/sort, blå/sort, aluminium/sort, aluminium/hvid, aluminium/sølv, golden/sort
EFFEKTFORSTÆRKER, BAS - 125 W, klasse D, ICEpower
EFFEKTFORSTÆRKER, DISKANT - 125 W, klasse D, ICEpower
EFFEKTIVT FREKVENSOMRÅDE - 46-27.000 Hz
KABINETPRINCIP - Basrefleks
KABINETVOLUMEN - 3 liter
BASENHED - 2 x 3½" kegle
DISKANTHØJTTALER - ¾" kuppelformet
FUNKTIONER - Adaptive Bass Linearisation (ABL), Rumtilpasningsomskifter, Termisk beskyttelse
FORBINDELSER - 2 x Power Link, 1 x Line (via Power Link)

Tekniske specifikationer BeoLab 8002

DESIGN - David Lewis
MÅL - (B × H × D)/VÆGT 17 x 132 x 17 cm/16,7 kg
FARVER - Sort/sort, mørkegrå/mørkegrå, rød/sort, blå/sort, aluminium/sort, aluminium/hvid, golden/sort
EFFEKTFORSTÆRKER, BAS - 125 W, klasse D, ICEpower
EFFEKTFORSTÆRKER, DISKANT - 125 W, klasse D, ICEpower
EFFEKTIVT FREKVENSOMRÅDE - 48-28.000 Hz
KABINETPRINCIP - Basrefleks
KABINETVOLUMEN - 5,3 liter
BASENHED - 2 x 4" kegle
DISKANTHØJTTALER - ¾" kuppelformet
FUNKTIONER - Adaptive Bass Linearisation (ABL), Rumtilpasningsomskifter, Termisk beskyttelse
FORBINDELSER - 1 x Power Link, 1 x Line (via Power Link)
 
NYESTE ELEKTRIKER


SENEST OPDATEREDE



MEST BRUGTE



MINDST BESØGTE



TILFÆLDIGE ELEKTRIKER


Seneste Søgninger


Privacy Policy