Find din lokale håndværker

FIND DIN ELEKTRIKER

  

SENESTE NYT



Artikler

  Du er her: Forside » Hjemme Elektronik » Nye vaskemaskiner med touchskærm og dansk design

Nye vaskemaskiner med touchskærm og dansk design

Betjeningen sker via en trykfølsom skærm, og designet er udført af Smedegaard & Weis, der er kendte for deres arbejde for B&O. Samtidig byder Nortecs nye vaskemaskiner på en række banebrydende funktionelle nyskabelser.

Helt i tråd med tidsånden er den nye serie af professionelle vaskemaskiner fra danske Nortec, EC Hydros QW, helt fri for knapper. Maskinerne, der er tiltænkt eksempelvis boligforeninger, vaskerier og institutioner, er i stedet er udstyret med et stort, trykfølsomt display, der skal sikre nem betjening for brugere i alle aldre.

? Det intuitive brugerinterface understøtter en række forskellige sprog. Uanset om man er gammel eller ung, vil man finde Hydros QW nemmere at betjene end nogen anden vaskemaskine. Man skal kun trykke på skærmen og undgår knapper. Samtidig åbnes lågen meget nemt med et let drej på håndtaget, hvilket er en klar fordel for ældre og gigtsvage, siger salgschef Michael Sand fra Nortec.

Ud over den nemme betjening fremhæver Michael Sand maskinernes design. De er tegnet af den midtjyske designduo Smedegaard & Weis, der bl.a. er kendt for deres B&O-designs. ? Designerne er lykkedes med et æstetisk og strømlinet skandinavisk design, der kombinerer en flot profil med optimal funktionalitet for brugere og teknikere. Formsprog, brugervenlighed og teknik går op i en højere enhed ? eksempelvis i den patenterede sæbeskuffe, som er let at forstå med sine fire huller i fronten, to til pulver og to til flydende sæbe.

Nem servicering og lavt ressourceforbrug

Esben Juul Jensen, der er teknisk chef hos Nortec, lægger vægt på, at serien også byder på en række nyskabelser, som bl.a. skal lette servicering og reducere ressourceforbruget. ? Maskinerne er lettilgængelige for serviceteknikere, der kan arbejde med dem fra fronten. Samtidig kan de placeres op ad bagvæg. Det er særlig væsentligt offshore og andre steder, hvor pladsen er begrænset, forklarer han.

Serien er også udstyret med det nye vejesystem QWS, der med henblik på optimal miljøvenlighed automatisk doserer vandtilførsel og vaskeprogram i forhold til tøjmængden, samt Easy-Soap®, som muliggør tilkobling af op til 13 pumper til sæbeboksen via slanger. Maskinernes forbrug begrænser sig til blot 6,5 liter vand/kg og 0,137 kW/kg ved 60 graders vask.

Håndbyggede i støbejern og rustfrit stål

Ifølge Esben Juul Jensen skal konstruktionen sikre optimal robusthed og levetid. ? Maskinerne er håndbyggede og testes hver især grundigt inden levering. Alle vitale dele er konstrueret af støbejern og rustfrit stål, mens betjeningspanelet er udført i hærdet glas for at besværliggøre hærværk. De overdimensionerede, stærke hængsler, som er flot integreret i det nye design, sikrer holdbarheden og ekstra lang levetid, siger den tekniske chef. Samtidig fremhæver han det patenterede tromledesign, FiberCare, der bl.a. minimerer motorbelastningen ved centrifugering.

? Den høje, dybe tromle sikrer skånsomhed, minimerer slid og øger effektiviteten. Konstruktionen er blevet til efter omfattende studier og beregninger af den optimale størrelse og placering på hullerne i tromlen. Derved har vi fundet en løsning, der sikrer en så skånsom og effektiv vask som muligt, idet skidtet let skylles væk gennem tromlens huller, samtidig med at tøjets fibre ikke kan komme igennem hullerne og dermed ikke slides.

EC Hydros består af fire professionelle vaskemaskiner ? QW7, QW9, QW12 og QW15 ? hvor tallene er udtryk for den enkelte models kapacitet i kg. Tromlerne er fra 65 til 135 liter. Maskinerne kommer med 2 års generel garanti, 5 års udvidet garanti på motor, hovedprint og kabinet samt 10 års udvidet garanti på hovedlejer, tromle og kar. De er forberedt for integration af Nortecs nye generation af betalingssystem, EC OneTouch Administrator.

--

Nortec System A/S er etableret i 1988 og beskæftiger sig med salg og vedligehold af professionelle vaskemaskiner, opvaskemaskiner og betalingssystemer.

Virksomheden er anerkendt for høj kvalitet i produkter, design og vaskeresultater. Med afdelinger i Vejle og Hvidovre beskæftiger Nortec 42 medarbejdere, herunder et erfarent team af serviceteknikere og salgskonsulenter.


Billedmateriale

? Foto 1: Hydros QW er tiltænkt eksempelvis boligforeninger, vaskerier og institutioner. Serien er designet af Smedegaard & Weis, der bl.a. er kendte for deres arbejde for B&O. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/NTC/NTC-OVK1.TIF

? Foto 2: Det store, trykfølsomme display sikrer nem betjening for brugere i alle aldre. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/NTC/NTC-OVK2.TIF

? Foto 3: ? Lågen åbnes meget nemt med et let drej på håndtaget, hvilket er en klar fordel for ældre og gigtsvage, siger salgschef Michael Sand fra Nortec. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/NTC/NTC-OVK3.TIF

? Foto 4: Ifølge Nortec sikrer den høje, dybe tromle skånsomhed, minimerer slid og øger effektiviteten. Skidtet skylles let væk gennem tromlens huller, og tøjets fibre slides ikke. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/NTC/NTC-OVK4.TIF

Billederne kan downloades i højopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.
 
NYESTE ELEKTRIKER


SENEST OPDATEREDE



MEST BRUGTE



MINDST BESØGTE



TILFÆLDIGE ELEKTRIKER


Seneste Søgninger


Privacy Policy