|
|||||||||||||||||||||||
|
Du er her: Forside » Forbruger Elektronik » Sandberg lægger serve-es ind på lifestyle markedetSandberg lægger serve-es ind på lifestyle markedetInterview med Martin Hollerup, adm. direktør hos Sandberg A/S, i forbindelse med lanceringen af tre nye lifestyle headsets under fællesbetegnelsen Sandberg StreetGear FreshColor. Til imponerende lave priser lover Sandberg både masser af stil og masser af lydkvalitet. Kan man det?Q: Hidtil har vi mest set neutralt designede headsets fra Sandberg - næsten kedelige. Hvorfor denne kovending? MH: Jeg vil ikke kalde det en kovending, og vi har da også stadig nogle af de headsets, du kalder for kedelige. Der er et stigende marked for lifestyle headsets, hvor headsettet skal ses i stedet for at gemmes af vejen. Q: I har givet den gas med farveladen. Hvem forventer I vil købe de her headsets? MH: Det er ungdomsprodukter. FreeStyler er en lækker sag specielt tiltænkt piger, UrbanCruiser er til street- og skaterfolket og X-RayCamo er bare seje. Vi har udviklet disse designs sammen med målgrupperne. Q: Til de priser kunne man tro at de friske designs skal dække over ringe produkter. Hvad siger du til det? MH: Det er skudt helt ved siden af. Som med vores andre headsets har vi virkelig kræset for kvaliteten. I virkeligheden er Sandberg en teknik-virksomhed og ikke en design-virksomhed. Det med god lyd har vi styr på - designet har vi hentet hjælp til udefra. Foruden god lyd handler det også om "wearability": Et headset skal være rart at have på i lang tid, det skal kunne tilpasses ethvert hoved og det skal yde en effektiv adskillelse af lyd fra headsettet og lyd fra det omgivende miljø. Jeg synes vi er kommet virkelig godt i mål med disse tre headsets. Q: Hvor er Sandbergs berettigelse i Lifestyle segmentet, som allerede er overstrøet med meget stærke brands? MH: Ja, stærke brands der har en uvane med at flå de unge mennesker, bare på grund af målgruppe-rettet design. Vi har i årevis lavet virkelig god lydkvalitet til stærke priser, hvilket adskillige produktanmeldelser i pressen kan underbygge. Helt ærligt, så handler det jo bare om at pakke vores stærke teknologi ind i nogle designs, der tiltaler målgruppen. Det koster lidt mere at udvikle, men produktionsprisen for et kvalitetsheadset er ikke meget anderledes fordi det er peppet op rent designmæssigt. Jeg har selv børn i målgruppen, og jeg kan godt blive lidt forarget over at se de ublu priser, nogle af de etablerede lifestyle brands forlanger for headsets, der fra et teknologisk synspunkt byder på det samme som et Sandberg headset. Selv om sidstnævnte kun koster en trediedel. Det er faktisk baggrunden for at vi har besluttet os for at blande os i segmentet under sub-brandet StreetGear. Q: I tog et forsigtigt skridt ind i Lifestyle segmentet med det første StreetGear headset StreetBlaster for et halvt års tid siden. Hvordan har markedet taget imod det? MH: Helt fantastisk! Jeg må indrømme at vi før lanceringen havde nogle diskussioner internt om prissætningen - om vi simpelt hen skulle sætte en højere pris for at skabe troværdighed om kvaliteten. Når man som forbruger ser på udvalget i en butik, kan man have en tendens til at tro at kvalitet og pris altid følges ad - og dermed betvivle kvaliteten af et produkt, der koster det halve eller en trediedel af de andre. Heldigvis har mange forbrugere vist os tillid. De har til gengæld fået super kvalitet til en lav pris. I perioder har produktionen faktisk ikke kunnet følge med efterspørgslen. Det har givet os blod på tanden til at fortsætte med en udbygning af StreetGear serien. Disse tre FreshColor headsets er de næste medlemmer i familien. Jeg kan love dig for at de ikke bliver de sidste! Q: Kan du løfte sløret for hvilke Lifestyle produkter vi kan forvente fra Sandberg i fremtiden? MH: Uden at sige for meget kan jeg da godt afsløre, at vi også arbejder med StreetGear lydteknologi, der ikke er beregnet til at bære på hovedet. Der kan også blive tale om andet end lyd. Mere får du ikke ud af mig nu. Sandberg StreetGear FreshColor serien består af FreeStyler, UrbanCruiser og X-RayCamo. Alle tre er på vej ud i computerbutikker i hele Europa. De kan også købes online. Flere oplysninger og forhandlerhenvisninger på www.sandberg.it Vejl. udsalgspriser: DKK 199, NOK 219, SEK 289. |
|
Privacy Policy |